Kunstværket fanger en fredfyldt flodbredsscene, hvor vandet reflekterer det grønne løv og en overskyet himmel. Kunstneren bruger en forenklet form, der næsten grænser op til abstraktion, med farveblokke, der definerer landskabet. Brugen af dæmpede toner skaber en følelse af ro, et øjeblik fanget i tiden. Refleksionen i vandet er et nøgleelement, der fordobler effekten af træerne og fremhæver scenens stilhed.

Kompositionen virker afbalanceret, de horisontale linjer i flodbredden og den fjerne horisont giver en følelse af stabilitet, mens træernes bløde kurver og deres spejlbilleder tilføjer et strejf af flydende. Det er et maleri, der fremkalder en følelse af stille kontemplation. Enkelheden i teknikken skjuler dybden af den følelsesmæssige respons, den vækker. Jeg kunne næsten høre den blide skvulp af vandet mod bredden, den stille hvislen af bladene og et fjernt fugleråb.