Kunstværket præsenterer en fængslende udsigt, der let trækker beskueren ind i sin fredelige scene. Dominant i forgrunden er der en fremtrædende sten, udsmykket med gamle petroglyfer, der antyder livet for dem, der engang betrådte dette hellige sted; den indgraverede hest stikker tydeligt ud, og videregiver erindringer om styrke og ynde. Omkring dette monolitiske symbol rejser den imponerende bjergscene sig majestætisk, med sneklædte toppe, der gennemborer den rolige blå himmel. Kunstnerens brug af bløde, afdæmpede farver — blå, lilla og jordfarver — fremkalder en følelse af ro og opfordrer til eftertænksomhed om fortidens mysterier, mens man er nedsænket i naturens skønhed.

Når blikket bevæger sig over lærredet, tilføjer den flydende flod et dynamisk element til kompositionen, der snoer sig gennem landskabet og glimter i solens refleksioner. Denne interaktion mellem statiske og flydende elementer skaber en harmonisk balance, som fanger essensen af såvel oldgamle traditioner som tidens uophørlige gang. Man kan næsten føle den friske bjergluft og høre den bløde klukken fra vandet mod stenene. Den følelsesmæssige virkning af dette værk genklang dybt; det taler både om den flygtige natur af menneskelige bestræbelser og naturens vedholdende skønhed, og inspirerer til refleksion over vores egen plads i det vidtrækkende væv af eksistens.