Scenen udfolder sig som en gylden symfoni, hvor eftermiddagssolen kaster et varmt skær over den vestfalske vandmølle. Kunstneren fanger mesterligt spillet af lys og skygge, træernes blade brænder med efterårsfarver. En bugtende bæk leder blikket mod møllen, hvis trækonstruktion er et vidnesbyrd om tiden.

Kompositionen er afbalanceret, møllen forankrer venstre side, mens træerne og de fjerne bakker forsigtigt indrammer højre side. Penselstrøgene er delikate, men selvsikre og formidler teksturerne af bark, vand og sten med bemærkelsesværdig dygtighed. Der er en følelse af ro, en følelse af at være til stede i denne idylliske ramme, måske høre vandets blide susen og fuglenes fjerne kald. Det er et øjeblik frosset i tiden, en fejring af naturens skønhed.