Scenen fanger en fredelig venetiansk havn badet i det varme, gyldne lys fra solnedgangen. Kunstneren bruger mesterligt blødt, diffust lys, der omslutter hele kompositionen og skaber en rolig og næsten drømmeagtig atmosfære. Silhuetter af sejlfartøjer og gondoler flyder blidt på det rolige vand, deres refleksioner glimter subtilt nedenunder. Himlen, badet i nuancer af rav, fersken og blødt gult, smelter sømløst sammen med det rolige hav og fremkalder en dyb følelse af fred og eftertanke.

Kompositionen er smukt afbalanceret, med de lodrette master og klokketårnet på en kirke til højre, der tilføjer højde og struktur over for den horisontale strøm af vand og himmel. Den fine penselføring indfanger de indviklede arkitektoniske detaljer af de venetianske bygninger, mens figurerne samlet på bådene tilføjer et menneskeligt præg uden at dominere den naturlige pragt. Værket udstråler en nostalgisk og romantisk aura, der afspejler kunstnerens dybe påskønnelse for Venedigs tidløse charme og maritime arv.