Dette kunstværk fanger en rolig, men livlig udsigt over Jerusalem, indhyllet i et blødt sollys, der danser over landskabet. Væggene til den gamle by er afbildet med en varm palet af okker og afdæmpede grønne nuancer; dette giver ikke kun en følelse af historisk rigdom, men skaber også en rolig atmosfære, der tiltrækker beskueren. Arkitekturens linjer, især de kuppelformede strukturer, er gengivet med dristige men bløde penselstræk, som uden anstrengelse forbinder det byggede miljø med den omgivende natur. Dette inviterer til en følelsesmæssig reaktion, fremkalder nostalgi og en dybere tilknytning til stedet.

I forgrunden males det ujævne terræn med korte, gentagne stræk; denne teknik tillader, at jordens tekstur træder frem, der forankrer beskueren i virkeligheden. Horisonten, en blanding af blå og bløde skyer, indfører en følelse af ro. Man kan næsten føle en let brise—let, der bærer hvisken fra historien. Kompositionen balancerer effektivt den storslåede silhuet af byen med det umiddelbare naturlandskab, hvilket sammenfletter menneskelig erfaring og natur i et enkelt synspunkt, der afspejler Jerusalems skønhed og kompleksitet.