Dette udtryksfulde træsnit fanger en fredfyldt vinterscene ved et traditionelt japansk tempelkompleks under stille snefald. Beskueren trækkes ind i nattens ro, hvor en ensom skikkelse iført blå påklædning stille går over den sneklædte gårdsplads med en paraply i hånden. De lette fodspor, der efterlades, danner en sart sti, der indrammer kompositionens følelsesmæssige kerne – øjeblikkets rolige ensomhed. De lagdelte tage på tempelbygningerne viser en særpræget arkitektonisk elegance, hvor deres kurver er let dækket af sne, mens den afdæmpede farvepalet med mørkeblå, sandgrå og varm rød skaber harmoni, som formidler både varme og kulde på samme tid. Den omhyggelige træsnitsteknik skinner igennem i de indviklede detaljer af tagstenene og snefnuggene, der falder blidt fra himlen, hvor hvert fnug er nøje fremstillet mod den tiltagende skumring.

Kunstnerens brug af lys og skygge inviterer til at føle den kølige luft og næsten høre den dæmpede stilhed, der omgiver dette hellige rum. Den høje pagode i baggrunden står majestætisk, men blødgøres af sne og tåge, hvilket tilføjer dybde og ærbødighed til kompositionen. Den følelsesmæssige effekt er dybt meditativ og vækker temaer som ensomhed, spiritualitet og den stille skønhed, der findes i naturens cyklusser. Inden for konteksten af det tidlige 1900-tals Japan afspejler dette værk Shin-Hanga-bevægelsens genoplivning af traditionel japansk æstetik med moderne følsomhed, med særlig vægt på at fange atmosfæriske effekter og poetiske øjeblikke i det daglige liv.