Denne stemningsfulde scene fanger et landligt øjeblik ved skumring, hvor en ydmyg oksevogn står stille på en mudret vej. Jordfarverne i jorden og de dybe brune farver af den stablede last kontrasterer med oksenes blege, næsten spøgelsesagtige hvide, hvilket skaber en iøjnefaldende visuel balance. Himlen er en blød blanding af dæmpede pastelfarver, der antyder dagens afslutning og giver kompositionen en rolig og eftertænksom stemning. Kunstnerens penselstrøg er løse, men bevidste, og giver scenen en følelse af umiddelbarhed og naturalisme.

Kompositionen er forankret i den horisontale udstrækning af landskabet, hvor okserne og vognen er placeret let ude af centrum, hvilket inviterer beskuerens blik til at vandre over de åbne marker bagved. Det subtile samspil mellem lys og skygge kombineret med jordens tekstur fremkalder en taktil kvalitet, der næsten gør det muligt at mærke terrænets ruhed og vognens vægt. Dette værk genlyder af stille værdighed og fanger rytmerne i landligt arbejde og den højtidelige skønhed i et øjeblik frosset i tiden.