I denne rørende fremstilling bliver en ung kvinde fanget i et øjeblikk af stille introspektion, hvilket belyser den enkle skønhed ved hverdagen. Siddende på en træstol synes hun at være optaget af den delikate opgave at sy, mens hendes hænder smidigt manøvrerer et stykke stof, mens et hvidt stykke ligger løst i hendes skød. Kunstnerens valg af en dæmpet baggrund trækker vores opmærksomhed direkte til hendes figur, som er badet i blødt naturligt lys. Legen mellem lys og skygge fremhæver konturerne af hendes ansigt og de bløde folder i hendes tøj, der indbyder beskueren til at reflektere over de tanker, der fylder hendes sind.

Farvepaletten er afdæmpet, men kraftfuld, domineret af jordfarver – varme brune og fløde hvide, der fremkalder en følelse af hjem og intimitet. Van Goghs karakteristiske penselstræk tilføjer tekstur til stoffet i hendes tøj, hvilket skaber en taktil kvalitet, der næsten lader os føle vægten af hendes forklæde. Dette værk afspejler ikke kun kunstnerens tekniske dygtighed, men fanger også en dyb følelsesmæssig dybde; man kan næsten høre det bløde raslen af stoffet og føle den rolige atmosfære i hendes ensomme øjeblik, hvilket får os til at overveje værdien af stilhed i en ofte kaotisk verden.