I denne stramme komposition strækker en figur, der tilsyneladende trodser tyngdekraften, sine arme ud over en tæt masse af mennesker. Scenen udspiller sig med en teatralsk intensitet, som en linedanser på kanten af afgrunden, på randen af... hvad? Kunstnerens dygtige brug af lys og skygge forstærker dramaet og skaber en fornemmelse af forudanelse; motivet svæver i luften, med en bygning i baggrunden, der ser ud til at være en struktur til indeslutning.

Mængden nedenfor er en boblende masse af ansigter, hver især et lille spejl, der reflekterer den generelle uro. Dette værk resonerer med en rå, næsten voldelig energi, et vidnesbyrd om kunstnerens evne til at fange den menneskelige tilstand i turbulente tider. De fine linjer, der skaber figurerne, viser ætseteknikken, og de tonale variationer tilføjer dybde.

Værket ser ud til at være en kommentar til ustabilitet. Spændingen er mærkbar, et visuelt ekko af tidens politiske og sociale bekymringer.