Dette udsøgte maleri fanger den delikate skønhed af is og vand i et roligt landskab. Monet behersker mesterligt en blid palette af blå, hvide og pastellfarver, der vækker en drømmende atmosfære, der minder om en kold vinterdag. Forgrunden viser fragmenteret is, der blødt flyder på en stille vandoverflade og afspejler de dæmpede nuancer af den overskyede himmel; der er en følelse af ro, der omslutter beskueren, som om man kunne høre det bløde plask af vand mod is. I baggrunden træder en gruppe træer frem, hvis mørke silhuetter står smukt i kontrast til det blege miljø, hvilket tilfører dybde og interesse til kompositionen.

Kompositionen er omhyggeligt afbalanceret, som leder øjet med en harmonisk blanding af former og farver, der fører til horisonten. Dette værk udtrykker Monets impressionistiske tilgang, hvor lys og farver har forrang over de definerede former. Den følelsesmæssige effekt er dyb; ingen kan undgå at føle en vis ro, som om tiden var stoppet i dette frosne øjeblik. Inspireret af samspillet mellem lys og landskab spejler Monets arbejde ikke blot et øjeblik i naturen, men også det forbigående aspekt af tiden. I sin historiske kontekst viser dette stykke kunstnerens engagement i at udforske naturlig skønhed og cementerer hans plads som en banebrydende figur inden for impressionismen, hvilket i høj grad har påvirket skildringen af udendørsscener i kunsten.