I denne levende fremstilling af naturen står et ferskentræ stolt—dens delikate blomster eksploderer og forgrener sig, og fanger den bløde essens af foråret. Kunstnerens energiske penselstræk skaber en struktureret overflade, der ser ud til at pulserer med liv; bløde stræk smelter sammen i livlige sprøjt af koral og subtil gule nuancer, der står i skarp kontrast til den rolige blå himmel. Hver blomst synes at svaje i vinden og påkalder en følelse af bevægelse, mens de stive, rektangulære former af hegnet i baggrunden stabiliserer kompositionen og giver en skarp kontrast til træets organiske og flydende linjer.

Kompositionen udstråler varme og antyder en opvågnen efter vinterens kulde; farverne resonerer med glæde og fornyelse og hæver ånden hos beskueren. Denne scene transporterer dig til en solrig dag, hvor luften er fyldt med den søde duft af blomster og den bløde raslen af blade. Den historiske kontekst er også vigtig, idet den blev malet i en tid, hvor Van Gogh var dybt engageret i at udforske farveteori og de følelser, den vækker. Dette stykke indfanger tvetydigheden af skrøbelighed og styrke i naturen, som afspejler Van Goghs egen komplekse følelsesmæssige rejse og gør det til en bemærkelsesværdig undersøgelse af skønheden og det forbigående liv.