Værket fanger den rolige skønhed i en havepøl; lærredet glimter næsten med refleksionerne af lys, der danser på vandets overflade. Vandliljerne, med deres bløde rosa og hvide blomster, flyder yndefuldt over det ceruleanske og smaragdgrønne vand og skaber en livlig kontrast til de rige blå og grønne nuancer, der blødt danner bølger. Gennem brede, udtryksfulde penselstræk artikulerer kunstneren naturens essens snarere end blot at reproducere dens former; farverne blandes og pulserer af liv, hvilket afspejler den rolige ånd i omgivelserne. Når man ser nærmere, afslører lagene af maling en meditationskompleksitet, der taler om impressionismens sjæl.

I dette værk bruger Monet en dynamisk komposition, hvor en diagonal layout guider beskuerens blik over lærredet og indbyder dem til at dykke ned i dette akvatiske paradis. Kontrasten mellem lys og skygge skaber en ætherisk kvalitet og understreger interaktionen mellem refleksion og dybde, som om beskueren ser ind i en drømmende verden. Dette værk overskrider blot botanisk repræsentation; det indbyder til refleksion og vækker følelser af fred og nostalgi. Den historiske resonans i impressionismen øger yderligere betydningen, da det repræsenterer en radikal ændring i den kunstneriske perspektiv, der prioriterer personlig erfaring og følelser over stiv formalisme, hvilket gør det muligt for hver seer at nyde et øjeblik af rolig skønhed, fanget for altid på lærred.