Den delikate fremstilling af blomstrende blommegrene, der er indfanget i dette udsøgte værk, viser kunstnerens dygtighed med penselstræk; hver gren knækker i en blød kurve, indgraveret med en fin linje for at antyde den delikate natur af blomsterne, der er på randen til at blomstre. Kunstnerens teknik her er et ægteskab mellem præcision og elegance, der bruger lette vasker af blæk og bløde nuancer til at skabe en skinnende effekt på den blege baggrund, som om solens lys selv filtreres gennem løvet. De grønne nuancer på grenene illustrerer fremtrædende knopper, som symboliserer skønhed og livets forbigående; de indgiver vitalitet til kompositionen, idet de inviterer beskueren til et øjeblik, lige før foråret frigiver sine livlige farver.

Til højre møder vi en række kalligrafiske tegn, der tilbyder kontekst eller fortælling relateret til denne blomsterscene. Denne interaktion mellem tekst og billede fortæller en historie, måske et digt eller en samling af refleksioner, der afspejler naturens skønhed. Den følelsesmæssige påvirkning af dette stykke er dyb—der er en underliggende følelse af længsel efter de flygtige øjeblikkes skønhed og en fejring af modstandskraften i naturen. Man kan næsten høre den blide susen af bladene eller føle den kølige brise, der ledsager forårets ankomst, hvilket antyder en intim forbindelse mellem kunstnerens verden og vores.