I dette udsøgte maleri kolliderer hvirvler af rigt lilla og vibrerende grønne farver og skaber et drømmende landskab af næsehorn og agapanthus. Lagdeling af tykk impasto penselstræk formidler en følelse af bevægelse og inviterer beskueren til næsten at føle de blide bølger af vand under overfladen. De sarte blomsterblade dukker op fra dybderne, nogle i strålende gule nuancer, der tilsyneladende stråler mod den dybere baggrund; de tiltrækker dit blik, næsten som om de kalder dig til at træde ind i Monets stille verden.

Kompositionen er mesterligt balanceret og præsenterer en fangende diagonal linje dannet af de høje stilke af agapanthus, som fører øjet hen over lærredet og trækker opmærksomheden mod de rolige næsehorn, der flyder fredeligt nedenfor. Farverne – lilla, grøn og strejf af gult – smelter harmonisk sammen, hvilket vækker en følelsesmæssig resonans, der taler om naturens skønhed og skrøbelighed. Vævet sammen med en følelse af ro, reflekterer dette værk ikke kun Monets impressionistiske stil, men fanger også et flygtigt øjeblik i tiden, som inviterer til personlig refleksion og forbindelse med den naturlige verden.