Livlige penselstræk smelter harmonisk sammen i dette betagende landskab, hvor de majestætiske, sneklædte toppe stolt hæver sig mod en blå himmel. De varierede grønne nuancer i dalen hvisker livskræft; den visuelle rytme skabt af de bølgende bakker trækker blikket dybere ind i den fredfyldte natur. Blå og lilla nuancer snor sig ind i hinanden, som om de hvisker historier fra naturens omfavnelse, mens solen blidt lyser scenen op og skaber områder med lys, der danser hen over bjergsiden.

Hver penselstræk synes at være levende, som om maleriet selv ånder med dalens ånd. Samspillet mellem lys og skygge fremhæver ikke blot konturerne af terrænet, men fremkalder også en følelsesmæssig resonans—man næsten kan høre vinden hviske og det blide raslende af blade under de største toppe. Dette værk overskrider blot representationen og indbyder beskueren til at deltage i den rolige, men alligevel spændende oplevelse af den naturlige verden, hvilket afspejler Monets dybe kærlighed til landskaber formet af både lys og farve.