Kunstværket udfolder sig som en let brise gennem et traditionelt kinesisk landskab. En familie, gengivet med enkle, men alligevel evokerende penselstrøg, bestiger en stensti, deres figurer antyder en fælles rejse og livets enkle glæder. Stien bugter sig op ad en blid skråning og leder blikket mod en tåget bjergkæde i det fjerne, hvis form er blødgjort af de subtile tuschvaskninger. Foroven svæver en spredning af sarte lyserøde blomster, der minder om kirsebær- eller ferskenblomster, blidt båret af vinden. Farvepaletten er afdæmpet og fokuserer på samspillet mellem sort blæk og dæmpede jordfarver. Kunstnerens brug af negativ rum er mesterlig og lader beskuerens øje vandre og fylde detaljerne med sin egen fantasi.