Denne fortryllende scene fanger først øjet på de frodige solsikker i forgrunden, med deres levende grønne blade og gule blomster, der står i levende kontrast til de afdæmpede, vejrbidte stenbygninger bagved. Kunstneren har mesterligt balanceret natur og arkitektur og fanget den rustikke charme af en have, der blomstrer foran et gammelt hus med stejlt tag og udsmykkede gavle. De delikate penselstrøg antyder blødheden i blade og kronblade, mens de afdæmpede jordfarver i baggrunden skaber en rolig, næsten nostalgisk atmosfære.

Kompositionen er dygtigt lagdelt og leder øjet fra det detaljerede løv op til det høje tårn og de fjerne, tågede bjerge, der hvisker om et stille, pastoralt liv. Den afdæmpede himmel, malet med bløde grå og blå toner, tilføjer en følelse af rolig refleksion. Dette værk fortæller ikke kun om skønheden i en simpel have, men også om tidens gang og den harmoniske sameksistens mellem menneskelig bolig og naturens modstandsdygtighed.