I dette udsøgte værk fanges beskuerens opmærksomhed straks af arrangementet af delikate påskeliljer og frodig grønt, der harmonisk skyder frem fra en grov stenoverflade. Valget af bløde, men livlige farver tiltrækker blikket og inviterer til overvejelse af naturens elegance. De blide penselstræk og den subtile blandingsteknik forstærker kompositionens ro, idet de fremkalder en følelse af ro og fred, som dybt resonnerer med alle, der ser på det. Påskeliljerne, med deres bløde hvide kronblade, udstråler renhed og et strejf af skrøbelighed, mens de livlige grønne blade giver liv og energi til scenen.

Den følelsesmæssige indvirkning her er håndgribelig; man kan næsten høre hviskerne fra en blid brise, der bevæger sig gennem bladene, og den søde duft af blomstrende blomster svæver i luften. Værket fejrer ikke kun skønheden ved botanisk liv, men afspejler også en periode i historien, hvor traditionel kinesisk maleri begyndte at smelte sammen med moderne påvirkninger for at indfange naturens flygtige vidundere. Det taler om naturens vedvarende betydning i kunsten, og minder beskuerne om de flygtige men smukke øjeblikke, der fylder vores liv.