Denne delikate akvarel fanger en fredfyldt scene langs floden i Tunbridge, Kent, badet i det bløde lys fra enten daggry eller skumring. Kompositionen leder blikket blidt fra den skyggefulde forgrund med fortøjede både og stille figurer ved bredden, over den elegante stenkobbel med sine buer, og videre til de svagt afbildede træer og bygninger på horisonten. Brugen af udvaskede toner og subtile skygger skaber en rolig atmosfære, hvor det stille vand reflekterer den dæmpede himmel ovenover, og forstærker en følelse af ro og tidløshed. De små detaljer — en ensom bådfører, sammenklumpede huse med varme skorstenene og ruiner af et slot, som skimtes bag træerne — inviterer til stille eftertanke over et sted dybt forankret i historien. Dette værk viser ikke kun mesterlig kontrol over lys- og vand effekter, men vækker også en følelsesmæssig forbindelse til det engelske landskab udenfor byen i slutningen af 1700-tallet, en periode hvor det pittoreske blev højt værdsat.