Scenen udspiller sig i et frodigt, men vildt landskab, et sted hvor grænserne mellem virkelighed og myte synes at udviskes. Kunstneren benytter sig mesterligt af et dynamisk penselstrøg, som giver figurerne og omgivelserne en påtagelig energi, som om de er fanget i et flygtigt øjeblik. De centrale figurer er dramatisk oplyste, og deres former træder frem fra skyggerne, hvilket skaber en følelse af dybde og dramatik. Farvepaletten domineres af jordfarver, med strejf af livlige farver, som fremhæver nøgleelementerne; kontrasten mellem den mørke, tætte bevoksning og figurernes lysere hudtoner fanger øjet. Jeg er tiltrukket af den emotionelle intensitet – karakterernes rå sårbarhed, den underforståede fare og muligheden for både tragedie og frelse. Det er et visuelt digt, der afspejler den episke skala i den oprindelige historie. Gengivelsen af landskabet i baggrunden skaber en følelse af enorm rummelighed. Bevægelsen og følelsen i dette maleri er fængslende. Det er en verden, hvor passion og fare flettes sammen og efterlader et uudsletteligt mærke på beskueren.