Denne fængslende scene udfolder sig i et blødt oplyst rum, fyldt med mytologisk betydning; Paris, den legendariske trojanske prins, er beskrevet siddende med selvtillid, hans positur udstråler en aura af forførelse, mens han spiller på sin lyre. Den intime nærhed mellem ham og Helena er håndgribelig - det milde blik, de deler, sammen med hendes bløde berøring, fanger essensen af kærlighed og længsel. Helanas flydende tøj, en smuk palet af rosa og hvid, står i kontrast til Paris' mere sparsomme dragter, hvilket fremhæver deres følelsesmæssige og fysiske ulighed. Baggrunden, prydet med markante draperinger og klassiske søjler, tilføjer dybde og rigdom, hvilket vækker storheden af den gamle mytologi.

Farvevalget i dette maleri er især slående; den harmoniske blanding af dybe blå og jordtoner skaber en eterisk atmosfære, som trækker beskueren ind i denne intime verden. Brug af lys er mesterligt - blødt men lysende, det fremhæver figurerne mens det projicerer delikate skygger, der tilføjer drama til kompositionen. Dette værk inviterer beskueren til ikke kun at observere, men til at føle intensiteten af deres romanse, en der overskrider tid. Det tjener som et vidnesbyrd om den vedholdende fascination af kærlighedens kompleksitet og skønhed, alt sammen indkapslet i kunstnerens elegante penselstræk, der søger at udødeliggøre dette øjeblik af ynde og skønhed i en stor mytologisk fortælling.