Dette udtryksfulde maleri trækker beskueren ind i en skyggefuld, huleagtig verden domineret af en massiv slange, der truer i forgrunden. Kunstneren anvender tykke, teksturerede penselstrøg, som forstærker den mystiske, næsten kvælende atmosfære; den mørke, jordfarvede palet — dybe brune, brændende røde og dæmpede gyldne toner — giver en fornemmelse af urgammel truende stemning og en anden verden. Svage, spøgelsesagtige figurer til højre ser ud til at flygte eller vride sig i desperation; deres blege former står i stærk kontrast til den mørke baggrund og øger dramaet og spændingen.

Kompositionen leder blikket dybere ind i hulens indre, hvor lyset knap trænger igennem, hvilket antyder en mytisk eller infernal underverden. Slangen, et symbol på fare, viden eller ondskab i mange traditioner, dominerer scenen med en truende positur. Lysets og skyggernes spil sammen med den næsten skulpturelle maleteknik skaber en følelsesmæssig intensitet, der vækker frygt, ærefrygt og fascination. Værket harmonerer med 1800-tallets symbolistiske tendenser, hvor myte og allegori kombineres med poetiske billeder for at udforske menneskesindets mørke dybder.