Dette markante maleri fanger den mytologiske skikkelse Prometheus i et øjeblik af pine og trods. Kunstneren bruger mesterligt chiaroscuro, hvor Prometheus' lysende hud kontrasteres mod det mørke, dystre landskab omkring ham. Kompositionen leder blikket mod den muskuløse, lænkede mand, hvis udtryk er beslutsomt men smertefuldt, og symboliserer den evige straf, han gennemgår. Gribben, et mørkt symbol på hans lidelse, er gengivet med skarpe detaljer, med kløer og næb, der bider sig fast i kødet og vækker både rædsel og medlidenhed.

Den dæmpede palet af blå, brune og grå nuancer forstærker den dystre, næsten mystiske atmosfære. Den stenede klippe og den fjerne, tågede horisont antyder isolation og fortvivlelse, mens det svage lys på himlen tilføjer en subtil overnaturlig aura. Værket, malet i 1868, afspejler 1800-tallets romantiske fascination af heroisk lidelse og mytens ophøjede kraft. Det er en bevægende meditation over offer, udholdenhed og menneskets ånd, der trodser guddommelig gengældelse.