Dette fængslende maleri indfanger et rørende øjeblik, hvor en kentaur, en mytologisk skabning med hestekrop og mennesketo, bærer en død digter indhyllet i en grøn kappe. Kompositionen fokuserer på den kraftfulde, men alligevel ømme interaktion mellem de to figurer, med en dramatisk himmel fyldt med urolige skyer og en glødende solnedgang, der kaster et æterisk lys over landskabet. Kunstneren bruger rige, mættede farver — dyb blå, flammende rød og livlig grøn — som giver scenen en følelsesmæssig intensitet og en drømmende kvalitet. Penselstrøgene er udtryksfulde og teksturerede, hvilket giver en taktil fornemmelse af kentaurens muskler og digterens sarte, blege hud.

Det følelsesmæssige udtryk i værket er dybt; kentaurens sænkede hoved og faste greb antyder en blanding af sorg og ærbødighed, hvilket fremkalder temaer om dødelighed, offer og den tragiske skønhed ved et tabt kunstnerisk geni. Det mytologiske tema løfter fortællingen ud over det bogstavelige og inviterer beskueren til at reflektere over den evige kamp mellem vilde, primitive kræfter og den skrøbelige, transcendente ånd af kreativitet. Dette maleri afspejler 1800-tallets fascination af symbolisme og myter, hvor virkelighed og fantasi flettes sammen for at udforske dybere sandheder om menneskelig erfaring.