Dette fascinerende værk udfolder en magisk fortælling—en hyldest til skønhed og tragedie, mens det fanger det øjeblik, hvor Hylas, den smukke unge mand, bliver uimodståeligt tiltrukket af de fortryllende vandnymfer. Scenen, der er anbragt i et frodigt, grønt landskab, bugner af en tiltalende kvalitet; vandet glitrer under det spottede lys, mens nymferne, med deres flydende hår og delikate figurer, træder frem fra de stille vande omgivet af robuste liljeblade. Waterhouse spiller dygtigt med naturens organiske teksturer, idet han glider mellem livlige grønne og bløde blå farver, der tilfører dybde og liv til dette mytologiske tableau.

Kompositionen er centreret omkring Hylas, hvis muskuløse form skarpt kontrasterer med de eteriske nymfers skønhed. Den mandlige figur, klædt i en flydende dragt i dybblå med en iøjnefaldende rød bælt, vækker en følelse af maskulinitet, der er i kontrast til nymfernes feminine tiltrækning, som indbyder ham til at komme nærmere. Deres blikke, selvom de er indbydende, bærer en vis fascinerende hast og et indtryk af skalkeskjul, der formidler en historie, som føles både tiltrækkende og advarende. Den samlede farvepalet, domineret af frodige grønne og kølige blå nuancer, fremkalder en følelse af ro, men det intime møde skaber en spænding, som om noget skæbnesvangert lurer lige under overfladen af dette idyløjeblik. Dette værk resonerer på en følelsesmæssig niveau, som fører beskueren ind i en verden, hvor begær og fare danser komplekst sammen, der reflekterer de dybe temaer, der findes i klassisk mytologi.