I denne fængslende scene er Odysseus afbildet ved roret på sit skib, omgivet af den hypnotiserende tiltrækning af Sirenerne. Harmoni mellem det dybe, rolige blå hav og de kontrasterende jordfarver er fantastisk; den afspejler spændingen mellem fare og begær. Sirenerne, med deres fugle-lignende træk og fortryllende positurer, spredes rundt om ham—forderende, truende og på samme tid beroligende. Deres elegante, men farlige tilstedeværelse i miljøet vækker en intensitet, der kræver beskuerens opmærksomhed.

Mens åreristerne stammer hårdt, strammer deres muskler sig over for udfordringen fra disse mytologiske væsener; man kan næsten høre træet knirke og bølgernes brag. Kompositionen rummer Odysseus tydeligt, symboliserende beslutning i den kaotiske tiltrækning, der omgiver ham; hans udtryksfulde stilling—fanget midt i aktion—formidler en følelse af hast og beslutsomhed. Waterhouses mesterlige brug af farver forstærker denne historie om forførelse og fare—en rig palet af okker og dybe blå nuancer skaber en følelsesmæssig effekt, der dybt resonerer og fremhæver den fortryllende, men truende atmosfære i græsk mytologi.