Badet i det æteriske skumringslys træder figuren frem fra et tæt, tåget moseområde — en skrøbelig kvinde iført flydende, gennemsigtige klæder, der synes at smelte sammen med de omkringliggende siv og vilde blomster. Hendes udtryk er en bevægende blanding af melankoli og længsel, som om hun er fanget mellem to verdener. Kunstnerens penselstrøg fanger den glitrende atmosfære følsomt; bløde, dæmpede jordtoner kombineres med gyldne lysglimt, hvilket forstærker den drømmende kvalitet i scenen.

Kompositionen leder dygtigt blikket mod hendes udstrakte hånd, der forsigtigt berører sivene, og symboliserer en skrøbelig forbindelse til naturen og måske den overnaturlige verden, hun bor i. Det subtile samspil mellem lys og skygge sammen med detaljeret løv skaber en stemning af stille fortryllelse og mystik. Dette udtryksfulde værk er gennemsyret af mytologisk betydning, inspireret af legenden om en vandånd — en blanding af tiltrækning og fare — og inviterer beskueren til at reflektere over liv, død og forvandling.