I dette fængslende kunstværk—en tidløs skitse—føles det, som om vi kigger ind i en hemmelig verden, hvor luften er fyldt med dufte af salt og hvisken fra oceanets bølger. Fokuset i stykket er en fascinerende havfrue, hvis overkrop træder frem fra vandets dybder. Med langt kastanjefarvet hår, der indrammer hendes eteriske kvindefigur, ser hun tankefuld ud, hendes blik er rettet mod en genstand i hendes hånd, som om den indeholder havets hemmeligheder. Hudens blødhed—næsten mystisk—kontrasterer smukt med de dybe grønne og blå nuancer af vandet, hvilket skaber en indbydende, men alligevel mystisk atmosfære.

Waterhouse' teknik skinner igennem i de flydende penselstræk, der efterligner den blide bevægelse af det omgivende vand. Kompositionen leder beskuerens øje rundt i de virvlende strømmene—inviterer os til at udforske den delikate balance mellem land og hav. Den klippede forgrund kombineres med den slørede silhuet af en kystby i det fjerne, der skaber en atmosfærisk baggrund; det er, som om kunstneren minder os om havfruens eksistensdualitet. Det tiltalende rum stimulerer en følelse af længsel, forbindelse og måske en snert af tristhed, som indkapsler de gamle historier om uopnåelige ønsker, der er sammenflettet med myten om havfruer.