Dette kunstværk, med dets bløde linjer og sarte farver, fremkalder straks en følelse af stille kontemplation. En ung kvinde, klædt i enkle klæder, står i en gård og betragter intenst et lille spejl, hun holder foran sig. Kunstnerens brug af en begrænset palet – primært blåt, lyserød og hvidt – skaber en følelse af sindsro. Scenen er badet i et blødt lys, måske morgen eller sen eftermiddag, som forstærker den intime atmosfære. Baggrunden antyder en ydmyg bolig med enkle gryder og et lille bord. Penselstrøgene er sarte og præcise, hvilket giver kunstværket en raffineret enkelhed, der er charmerende.