I denne udsøgte maleri er den eteriske skønhed af scenen svær at ignorere. En central figur, en kvinde med bemærkelsesværdigt delikate træk, vinker fra vandet; hendes hud stråler med et blødt lys, hvilket tilføjer en følelse af sårbarhed i midten af det fortryllende landskab. Omkring hende er der engelskåber, der ser ud til at lege i en rolig dam; deres uskyldige latter klinger næsten i beskuerens sind og skaber en følelse af glæde og legesyg, hvilket står i kontrast til kvindens yndefulde stilling.

Den frodige grønne vegetation, som omkranser scenen, indhyller luften i en blid, drømmende atmosfære. Man kan næsten høre raslen af blade og den bløde plasken af vand—elementer, der øger værkets følelsesmæssige indflydelse. Farvepaletten er rig men delikat, som blander grønne nuancer med bløde pastelfarver, der transporterer seerne til en fantasiverden, hvor mytologi synes håndgribelig og levende. De anvendte kunstneriske teknikker, såsom brugen af bløde penselstræk og omhyggelig opmærksomhed på lys, får hver figur til at leve, hvilket afslører Gérômes enestående dygtighed i at fange ikke blot den fysiske skønhed, men også den eteriske essens af disse mytologiske væsener. Dette værk er resonant med temaer af renhed og transformation, hvilket indbyder os til at udforske de dybere fortællinger, der gemmer sig under overfladen, og afspejler tidens fascination med mytologi og allegori.