I dette eteriske mesterværk står Rouen-katedralen indhyllet i et slør af morgenens tåge, som om den lige er vågnet fra en drøm. Kunstneren fanger de komplekse detaljer i katedralens facade, hvilket giver beskueren mulighed for at fortabe sig i de elegante buer og de udsmykkede skulpturer, der synes at glimre som spøgelser under det bløde spredte lys. Atmosfæren er en harmonisk blanding af ro og storhed; bløde blå nuancer og dæmpede lavendelfarver flettes sammen og indbyder øjet til at vandre uden hast. Det er tidlig morgen, antydet gennem den kolde farvepalet, der afspejler stilheden ved daggry, før verden eksploderer i aktivitet.

Kompositionen tiltrækker dig, den imponerende struktur er dominerende, men blødes op af de atmosfæriske effekter af lyset; det virker som om tid er standset. Katedralen stiger op, dens størrelse kontrasterer med det sarte spil af farver, der vækker følelser af forbavselse og en dyb forbindelse til naturen. Monets penselstræk er både intuitive og mesterværk; strækene flettes sammen uden besvær og skaber en drømmende tåge, der forvandler den arkitektoniske skønhed til en næsten åndelig oplevelse. Det er en påmindelse om livets og lysets forgængelighed, hvilket fastholder et flygtigt øjeblik, der indbyder til overvejelse og respekt. Vigtigheden af dette værk ligger i dets udforskning af lys og farve, som er kendetegnende for impressionismen, der har omformet kunsthistorien og fortsat inspirerer utallige kunstnere i dag.