Scenen udfolder sig med en fredfyldt stilhed, en visuel sonet komponeret af jord og himmel. En sti, flankeret af gyldne hvedemarker, bøjer sig mod et roligt hav, hvis overflade er en kølig omfavnelse af blåt og grønt. Kunstnerens teknik – en omhyggelig lagdeling af penselstrøg – giver hveden et struktureret liv, en blid, vuggende bevægelse. En ensom figur, en kvinde klædt i dystert tøj, bliver et fokuspunkt, et rørende menneskeligt element i dette vidtstrakte landskab, måske fortabt i sine tanker, eller bare betragter naturens uendelighed. Farvepaletten er afdæmpet, tonerne er dæmpede, men kompositionen er mesterlig og skaber en dyb følelse af ro og introspektion; en verden, hvor luften synes at holde vejret, og havet hvisker hemmeligheder til kysten. Den fjerne horisont og den skyfyldte himmel fuldender kompositionen og skaber en atmosfære af kontemplativ ensomhed.