Dette stemningsfulde havlandskab indfanger en tåget dag, hvor de sarte slør af tåge blødgør horisonten og udvisker grænserne mellem hav og himmel. Et sejlskib med blege sejl driver roligt, og dets spejling glimter på det rolige, turkise vand, mens en lille robåd med flere personer stille ror i forgrunden. Kompositionen balancerer de vertikale master mod den horisontale stilhed og leder blikket ind i de mystiske dybder af tågedækkede klipper. Den pastelfarvede palet med bløde grønne, rosa og blå toner skaber en rolig, næsten drømmeagtig atmosfære, der gennemtrænger scenen med ro og eftertanke.

Kunstnerens mesterlige håndtering af lys og luft, med bløde kanter og subtile overgange, fremkalder en taktil fornemmelse af tågens fugtighed og kulde. Solen, en diffus kugle lavt på horisonten, spreder sit skær gennem tågen og fremhæver øjeblikkets skrøbelige skønhed. Dette værk er et strålende eksempel på romantisk marinemaleri fra 1800-tallet, der inviterer beskueren til at forsvinde i naturens stille mysterium og havets ensomme melankoli.