Landskabet udfolder sig foran os, et gobelin vævet med de bløde nuancer af en sen eftermiddag. Scenen er domineret af en blid skråning, hvis overflade er et oprør af teksturerede penselstrøg, der antyder overfloden af græs og vilde blomster. En sti bugter sig nedad og inviterer beskueren til at rejse ind i maleriet. Himlen, et lærred af blege blå og cremer, antyder skumringens ankomst og kaster et roligt lys over hele kompositionen.

Blikket trækkes mod forgrunden, hvor en figur sidder, måske hviler, måske arbejder. Deres form er gengivet med et lignende løst penselstrøg, der smelter ind i omgivelserne. Træerne, blottet for deres blade, står som sarte skeletter mod horisonten, deres grene strækker sig mod himlen. Kunstnerens mesterlige brug af farve skaber en følelse af dybde og atmosfære, der gør det muligt for beskueren næsten at føle den kølige brise og stilheden på landet. Den overordnede effekt er ro og kontemplation, et øjeblik fanget i tiden.