Dette maleri inviterer blidt ind i en fredelig flodbredde-scene, hvor ro hersker. To figurer står stille ved små både fortøjet under det tætte løvtag af to træer; deres tilstedeværelse er diskret, men varm. Kunstneren benytter en blød, næsten tåget teknik med dæmpede jordfarver – forskellige nuancer af grøn, brun og blød blå smelter sammen og fremkalder den stille ro ved daggry eller skumring. Penselstrøgene er løse og impressionistiske, hvilket lader den fredelige, eftertænksomme stemning rumme uden hårde kanter eller skarpe kontraster.

Kompositionen balancerer harmonisk den frodige vegetation og den store vandoverflade og skaber en behagelig visuel rytme; figurerne forankrer blikket, men inviterer også til at drømme sig væk i det rolige landskab bagved. Den følelsesmæssige virkning er en stille kontemplation – en blid pause i naturens strøm, hvor tiden tilsyneladende går langsommere. Værket minder om den rige tradition fra 1800-tallets landskabsmaleri, hvor stemningen vægtes højere end detaljeret realisme og griber flygtige øjeblikke i naturen med næsten poetisk følsomhed.