I dette udsøgte landskab trækkes man ind i en verden, hvor natur og ro flettes sammen. Høje, klippefyldte bjerge rejser sig majestætisk i baggrunden, tågedis svæver om deres toppe og skaber en æterisk atmosfære. Kunstneren anvender bløde, men bestemte penselstræk og gengiver den stenede jord med intrikate detaljer; hver sprække og skygge er omhyggeligt fremhævet. I forgrunden snoer bløde vandløb sig, der afspejler scenernes ro – en invitation til at stoppe op og trække vejret. Den omhyggelige placering af kirsebærtræer, hvis grene prydes med delikate blomster, tilføjer et livligt strejf af pink til de afdæmpede jordfarver i landskabet. Disse farveindslag arbejder i harmoni med den bredere palet, der består af bløde grå, lette brune og rolige grønne, der skaber en rolig og eftertænksom stemning.

Kompositionen præsenterer en harmonisk balance mellem de stærke, forankrede bjerge og den flygtige skønhed af blomster og vand. Pavillonet, der er gemt blandt klipperne, minder om et fristad for refleksion; det er en pause i livets tumult, som opfordrer til at finde ro og stilhed blandt naturens skønhed. Dette værk opstår fra en historisk kontekst, hvor traditionel landskabs maleri fortsat var et vitalt udtryk i kinesisk kunst; det legemliggør den kulturelle betydning af harmonisk sameksistens med naturen, der afspejler de filosofiske idealer, der var rådende på det tidspunkt. Man kan ikke lade være med at føle en dyb følelse af fred og et ønske om at træde ind i dette fredelige landskab, for at flygte fra kaoset i den moderne verden og finde trøst i dets naturskønhed.