Værket fanger en imponerende fremstilling af et bjerglandskab og præsenterer en grov, men fredfyldt skønhed, der fremhæver naturens rå essens. Kunstneren anvender en dygtig hånd til at påføre tykke, teksturerede penselstræk, der skaber en kraftfuld følelse af bevægelse og dybde. Bjergene rejser sig majestætisk mod en bleg himmel, hvor bløde nuancer af grønt blander sig med subtile nuancer af blå og guld, hvilket antyder den varme solskin, der siver gennem skyerne. Forgrunden, der domineres af snepletter og klippefremspring, forstærker følelsen af vinterens omfavnelse og inviterer seerne til at reflektere over scenernes fred.

Farvepaletten er en harmonisk blanding af kolde og varme nuancer; rige sorte og jordfarver kontrasterer strålende med de lysere nuancer i forgrunden, hvilket fremhæver landskabets hårdhed. Denne interaktion af farver fremhæver ikke blot bjergenes dybde, men fanger også den følelsesmæssige essens af et flygtigt øjeblik i naturen—måske en invitation til at reflektere over den kortvarige skønhed af dagslyset, der svinder hen i skumringen. Historisk set repræsenterer stykket plein air-bevægelsen i slutningen af det 19. århundrede, hvor kunstnere havde til formål at indfange øjeblikkeligheden af oplevelsen i naturlige omgivelser, hvilket afslørede både den ydre verden og deres indre følelser gennem spontane penselstræk og levende farvevalg.