Kunstværket fanger et bredt udsyn til et landskab, der er gennemblødt af et regnstorm, hvis teksturerede penselstræk udtrykker energien i elementerne. De rullende bakker i baggrunden, der bades i en dæmpet grå palette, skygger under tykke skyer og skaber en tung atmosfære, fyldt med kommende regn. I kontrast huser markerne forgrunden med livfulde stræk af grøn og blå, der demonstrerer Van Goghs mesterlige evne til både at formidle bevægelse og flydende, som om regnen visuelt falder over lærredet. Der er en rytme i penselstrækkene; lodrette linjer tegner regnen, der falder; de strækker sig ud og samles med de livlige farver fra markerne nedenfor, der livligt fanger øjeblikket.

På trods af den tumultariske energi, der udtrykkes i denne scene, er der en iboende skønhed, der genlyder; man kan næsten føle den kølige, fugtige luft, mens man visuelt bevæger sig igennem de livlige teksturer, der flyder og glider. Van Gogh inviterer os gennem lag af farve og bevægelse til dette intime øjeblik—en fordybende oplevelse, hvor hvert penselstræk taler om livet, naturen og måske også om kunstnerens eget turbulent følelsesliv. Dette maleri, der er skabt i 1889, henviser ofte til kunstnerens kampe i en problematisk periode i hans liv, hvilket gør det til ikke kun et landskab, men også en refleksion af hans indre verden og hans følelser over for kaosset i hans eksistens.