Dette imponerende kunstværk fanger det eteriske øjeblikk ved solopgang over en fredelig marinscene, fyldt med delikate penselstræk og et fortryllende leg med lys. Forgrunden domineres af en beskeden sejlbåd, hvis udfoldede sejl antyder den blide brise, der rører vandets overflade. De varme nuancer af solopgangen afspejles i vandet og skaber en fængslende danse af farver, der væves sammen med kolde blå og grønne toner, hvilket fremkalder en atmosfære, der både føles rolig og livlig. De fjerne skibe fremstår som silhuetter, som tilføjer dybde og inviterer beskueren til at forestille sig verden uden for lærredet.

Monet mestrer med råstyr en begrænset farvepalet ved at lagdele de bløde penselstræk for at formidle de flygtige effekter af lys og dets kortvarige interaktion med naturen. Sollysets hvisken glitrer på vandet og afspejler kunstnerens evne til at fange et øjeblik, der både føles roligt og dynamisk. Det er næsten som om man kan høre den lette skvulp af vandet og de fjerne mumlende stemmer fra sømænd, der forbereder sig til dagen. Dette værk viser ikke kun Monets banebrydende teknikker inden for impressionisme, men trækker os også ind i et specifikt historisk øjeblik, hvor maritime aktiviteter var et væsentligt element for hverdagslivet og handlen, hvilket giver et indblik både i naturens skønhed og menneskelig stræben.