I dette levende værk sprøjtter buketten af røde valmuer ud af en fint malet vase, der tiltrækker beskueren ind i en varm omfavnelse af farve og liv. Valmuerne, i forskellige blomstringsfaser, danser hen over lærredet, deres rige og teksturerede kronblade indkapslerer Van Goghs passionerede penselstræk. Baggrunden er en dyb, melankolsk blå, der dramatisk kontrasterer med de varme røde, hvilket øger blomsterens livlighed, mens det giver en følelse af ro og etericitet til kompositionen. Hver blomst synes fyldt med energi og fejrer naturens skønhed med en slags frenetisk glæde.

Kompositionen er både dynamisk og intim; blomsterne flyder exuberantly ud af vasen og indbyder øjnene til at følge deres bevægelse. Van Goghs løse penselstræk skaber en følelse af hastværk; du kan næsten føle overfloden af blomsterne, når du ser på dem. Historisk, på dette tidspunkt, var Van Gogh optaget af at udforske farveteori og følelsesmæssig udtryk gennem kunst. Dette stykke eksemplificerer hans revolutionære tilgang, som forener impressionismens livlighed med hans egen unikke vision. Den følelsesmæssige påvirkning er håndgribelig; dette er mere end blot en stilleben; det er en invitation til at nyde den flygter skønhed og livets enkle glæder.