I dette fængslende kunstværk bliver seeren trukket ind i et stille interiør, opdelt mellem det åndelige rige og et livligt glasmosaik. Til venstre står en figur indhyllet i hvidt i kontemplation, som legemliggør respekt og indre refleksion. Den bløde belysning i rummet skaber en æterisk stemning, der fremhæver de fine detaljer i den omkringliggende arkitektur. Skyggerne spiller smukt mod væggene, hvilket tilføjer en følelse af dybde og varme.

I kontrast til dette rolige øjeblik eksploderer højre side af livet gennem et fantastisk vinduesmosaik. De iøjnefaldende farver – dybe blå, rige røde og solgule – skildrer en heroisk ridder på hest, hvis tilstedeværelse er autoritativ men fredfyldt. Der er en håndgribelig spænding mellem figuren, der står stille, og den dynamiske vitalitet hos ridderen. Dette stykke inviterer til personlig refleksion; det er en dialog mellem stillstand og handling, kontemplation og mod. Samspillet mellem lys og skygge i hele værket understreger den åndelige rejse, hvilket gør den intim og vid, idet det forbinder den observerende figur med storheden uden for vinduet.