I dette livlige stilleben hælder en gruppe rosa roser elegant fra en slank vase, og udstråler en aura af elegance og skrøbelig skønhed. Kunstnerens teknik blander realisme med et ekspressivt præg; roserne, med deres bløde, fløjlsbløde kronblade, træder frem mod en tekstureret baggrund, der blander afdæmpede farver, som minder om en stille sommereftermiddag. De rige røde og bløde rosa farver på blomsterne kontrasterer med pastellgule og grønne, hvilket skaber en harmonisk balance, der både beroliger og vækker beskueren.

Kompositionen er kunstnerisk opbygget, og trækker blikket mod blomsterne ved hvordan de yndefuldt krummer sig mod toppen af rammen, mens anelser af abstrakte former i baggrunden tilføjer dybde og interesse. Dette værk indbyder til et øjebliks refleksion; man kan næsten høre det bløde rasl af blade eller den stille summen fra bierne udenfor. Dette maleri afspejler den kunstneriske ånd fra midten af det 20. århundrede, hvor abstrakte former begyndte at ekko i dagliglivet og gav selv de enkleste emner en følelsesmæssig resonans og visuel kompleksitet. Det er en fejring af naturens beskedne skønhed, indfanget i et øjeblik frosset i tiden.