I dette slående portræt møder beskueren en figur iført en dybblå postuniform, udsmykket med en fremtrædende kasket med ordet 'POSTES'. Fraværet af figurens ansigt tilføjer et element af mysterium til kompositionen; det inviterer til en introspektiv udforskning af individets identitet. Van Goghs ekstraordinære penselføring fanger virvlende mønstre af dyb grøn bag figuren, som ekko de organiske former og toner i naturen, og antyder en levende baggrund, der kontrasterer men harmonerer med uniformens soliditet. Hver penselstræk er et vidnesbyrd om Van Goghs følelsesmæssige intensitet og unikke perspektiv - fuld af energi, men samtidigt gennemsyret af en følelse af ensomhed.

Paletten, domineret af blå og grønne toner, udstråler ro, mens de indviklede spiraler af blade og blomster, der vævtes ind i baggrunden, fremkalder en følelse af livskraft. Blomsterne, vist i nuancer af lys rosa, hvid og gule, tilfører varme, der kontrasterer med figurens kulde. Denne kontrast afspejler eksistensens dualitet - spændingen i livet midt i stilhed. Det er interessant at tænke på kunstnerens følelsesmæssige tilstand i denne periode, som var præget af personlig turbulens, men også uendelig kreativitet. Der er en tidløshed i dette værk, der afspejler den universelle oplevelse af at søge identitet i livets kaos - et tema, der i dag lige så kraftigt giver genklang, som det gjorde dengang.