I dette fængslende værk lever den rolige overflade af en dam med den sarte skønhed af vandliljer, hver blomst hvisker blidt mod de bløde, bølgende grønne blade. Monets mesterlige penselstræk vækker en følelse af fred, som om tiden stopper op midt i det bløde farvespil. Kompositionen, der næsten er abstrakt, inviterer beskueren til at dykke ind i denne rolige scene, hvor hvert penselstræk ser ud til at danse med vandets flød.

Farvepaletten er en fortryllende blanding af bløde blå og grønne nuancer, prydet med strejf af bleg rosa fra vandliljerne, der både indkapsler ro og vitalitet. Den følelsesmæssige virkning er dyb; man kan næsten høre den blide lyd af vandet, der rammer vandliljernes blade, en symfoni af naturen, der taler til sjælen. Monet fangede ikke kun den fysiske skønhed i sin have i dette værk, men beholdt også essensen af fred, hvilket gør dette stykke til en visuel og følelsesmæssig rejse ind i en verden af flygtige øjeblikke og naturlige vidundere.