Værket fanger en rolig udsigt af en gondol, der flyder på de stille vande i Venedig. Gondolen, afbildet i dybe blågrønne nuancer, reflekterer sit farve blidt på vandets overflade nedenunder, hvilket fremhæver Monets mestre i at fremstille refleksioner. Kunstneren bruger løse penselstræk, hvilket skaber en drømmende, næsten eterisk kvalitet, der inviterer seerne til at føle den bløde vuggende bevægelse af vandet under det delikate fartøj. Baggrunden har sparsomme lodrette linjer, der antyder fjerne gondoler, der rejser sig som hvisker mod det bløde baggrund.

Monets anvendelse af en delikat farvepalette, bestående af svage blå, grønne og stænk af violet, vækker en følelse af ro og nostalgi. Her er atmosfæren fyldt med essensen af Venedig - dens vandveje og fortryllende lys. Dette stykke, skabt i højden af hans impresjonistiske periode, afspejler ikke kun skønheden i scenen, men også den flygtige natur af lys og skygge, hvilket gør øjeblikket flygtigt og inviterer seerne til en kontemplativ tilstand. Den rene enkelhed i kompositionen, kombineret med de flydende farver, skaber en følelsesmæssig forbindelse til den tidløse skønhed ved denne ikoniske by.