Dette landskab fanger med sin harmoniske, men en anelse reserverede skildring af naturen. En rolig flod løber gennem forgrunden, dens stille vand gengivet i dybe, afdæmpede lilla toner med lyse lyspletter, der danser på overfladen. På begge sider skaber frodig grøn vegetation en rig kontrast — tæt og livlig nær beskueren, der gradvist bliver til en række høje, mørke cypresser, som strækker sig mod horisonten. Træernes vertikalitet står i kontrast til de bløde enge og de fjerne bakker, malet i lavendel- og gråtoner, hvilket antyder morgentåge eller skumringens svindende lys. Kompositionen leder øjet langs den snoede flod og tilskynder til en langsom, meditativ betragtningsmåde. Vallottons teknik viser glatte, men bevidste penselstrøg med næsten grafisk klarhed, hvor naturens former stiliseres til elegante skikkelser — træerne fremstår som lineære monumenter, bladene samles i veldefinerede masser, og vandoverfladen brydes op i rytmiske mønstre.