Kunstværket omslutter beskueren i et blødt, diffust lys, der minder om en tåget morgen eller en stille aften. Bygningerne langs flodbredden synes at glitre, deres former opløses i de vandige refleksioner nedenfor. De dominerende nuancer er kolde – blå, lilla og grønne – men er blandet med strejf af varmere toner, som okkeren i bygningerne og det gyldne lys, der danser på vandoverfladen. Det føles som om kunstneren har fanget et flygtigt øjeblik, den flygtige skønhed i en fredelig scene.

Den omhyggelige påføring af malingen, ved hjælp af små, distinkte prikker, skaber en fornemmelse af tekstur og bevægelse. På afstand blandes disse prikker sammen og danner et sammenhængende billede; på nært hold afslører de livskraften i hver enkelt farve. Denne teknik, der er central for kunstnerens stil, giver scenen en delikat, næsten æterisk kvalitet. Kompositionen er afbalanceret, med arkitekturen og det spejlende vand, der giver en naturlig rytme, der guider blikket. Den overordnede effekt er ro og stille kontemplation, et pusterum fra verdens støj.