Dette maleri fanger en solbeskinnet udstrækning af gyldne rugmarker, der breder sig under en blød, skyet himmel. Kunstnerens penselstrøg er løse og udtryksfulde, med korte, tykke strøg, der fremkalder følelsen af korn, der blidt bevæger sig i vinden. Kompositionen leder øjet langs en diagonal jordvej gennem marken mod en fjern, mørk silhuet af en vindmølle, der står som en stille vogter ved horisonten. Farvepaletten er varm og jordagtig, domineret af gule, okker og dæmpede grønne nuancer, balanceret med de kølige blå og grå toner i himlen, hvilket skaber en harmonisk og rolig atmosfære. Værket er fra det tidlige 1900-tal og er bemærkelsesværdigt for sin impressionistiske teknik, der hylder lyset og naturens flygtige øjeblikke.