I denne fascinerende scene fanges essensen af Venedig smukt på lærred. Gondolen, med sin elegant buede silhuet, står i centrum, mens gondolierens figur selvsikkert manøvrerer gennem de glimrende vande. Hans påklædning — i klassisk stil — tilføjer et romantisk charme, der ofte er forbundet med denne fortryllende by. Rundt gondolen eksploderer maleriet i et livligt rige af lys og farve; bløde penselstræk i blå og gule nuancer smelter sammen, hvilket afspejler vandets stemning og bevægelse, ligesom Venedig selv — en by fuld af energi og elegance.

På bredden sidder en kvinde iført mørke nuancer, og synes at være fortabt i sine tanker. Hendes tilstedeværelse introducerer et menneskeligt element, der anker maleriet i virkeligheden, samtidig med at det fremkalder en følelse af længsel eller kontemplation. Baggrunden, en uklar impressionistisk fremstilling af bygninger og sejl, antyder den livlige tiltrækningskraft ved venetiansk arkitektur, som kan ses i de fjerne konturer og farveleg. Man kan næsten høre den bløde plasken af vandet mod gondolen, vinden der hvisker, og fjerne samtaler, der fylder luften — en symfoni af lyde, der beriger den samlede oplevelse af dette bevægende øjeblik.