Maleriet fanger et levende øjeblik på den åbne steppe, hvor en trojka — en traditionel russisk trehestevogn — suser frem og hvirvler en støvsky op, der danser dramatisk i det aftagende lys fra solnedgangen. Kompositionen leder blikket langs den støvede sti mod den lysende sol, der går ned ved horisonten, og bader scenen i varme, gyldne toner. Kunstnerens fine penselstrøg blander himlens bløde orange og gule nuancer med jordens dæmpede grønne og brune toner og skaber en harmoni, der føles både vidtrækkende og intim.

Der er en tydelig følelse af bevægelse og frihed, mens hestene galopperer med livlig energi, og figurerne i vognen virker opslugte af deres rejse. Steppens uendelige vidder fremkalder følelser af ensomhed og eventyr. Værket afspejler smukt romantikken i det russiske landskab og det traditionelle liv og bruger lys og skygge til at udtrykke både naturens skønhed og barskhed. Den atmosfæriske dybde og samspillet mellem farve og bevægelse gør det til en bevægende hyldest til rejsens og udforskningens ånd under en åben himmel.